Ukulele mod stress

Så er den gal igen. Min kæreste er stresset, og den får ikke for lidt på ukulelen. Jeg ved ikke, om du kan huske, at jeg har fortalt dig, at hver gang min kæreste er stresset. så spiller han på ukulele, når han kommer hjem fra arbejde. Og i dag, hvor det er min tur til at lave mad, så skal jeg altså lave mad til ukulele-klimren. Øv. Jeg hader det. Lyden er for sprød og skarp efter min mening. Min kæreste elsker det. Så hvad gør jeg nu?

Træt efter lang dag

Jeg er træt efter en lang dag. Jeg har købt ind til at kunne lave noget hurtig mad til os. Jeg er klar på, at jeg lige skal sørge for middagen og vaske op bagefter. Men derefter, så skal jeg altså også have lov til at slappe af. Men hvis maden ikke kan få min kæreste til at slappe af også, så fortsætter det med ukulelen, og det vil jeg nødigt se frem til. Så hellere invitere på middag ude i byen. Nede på den lokale sushi‐restaurant eller sådan noget. Bare der ikke er ukulele.

Jeg råber ”Hej, jeg er hjemme.” Intet svar. Kun klimren. Jeg gentager mit udråb. Jeg får svar: ”Hej, jeg øver…”.

”Ja, det kan jeg høre…” tænker jeg og smider min pose med indkøbene op på køkkenbordet. Åbner posen og køleskabet. Lægger varer ind. Hiver grøntsager ud. Hiver en flaske vin ud og åbner den. Jeg har virkeligt brug for et glas god vin. ”Vil du have et glas med”, råber jeg. Min kæreste svarer, at det vil han gerne.

Et godt glas vin

Jeg giver ham et glas vin. Er lidt sur over, at han ikke kom og hentede det ude i køkkenet. Det kunne have taget ham væk fra den ukulele. Jeg sætter mig ved siden af ham i sofaen. Han kæmper for at få den rigtige tone frem. Fingrene vil ikke flytte sig så hurtigt som han gerne, vil have, at de skal. Jeg kigger på ham. Vi sidder lidt i sofaen. Jeg kigger bare på ham. Han kigger på halsen på ukulelen, mens han flytter rundt på sine fingre for at få den rigtige akkord frem. Han fortsætter sin klimren.

Lige pludseligt lægger han instrumentet fra sig og kigger på mig. ”Skal vi ikke have mad i dag?” ”Jo det skal vi, men jeg har ikke lyst til at lave mad til et menneske, som er så stresset, at han ikke kan slappe af! Kan du prøve at tage en dyb indånding og lægge den ukulele fra dig, se mig i øjnene og give mig et hej-kys?”

Et kys og ingen stress

Han smiler, lægger ukulelen fra sig, og giver mig et kys. ”Der er grænser for, hvor meget stress har lov til at overtage hverdagen”, siger han. Jeg kan kun give ham ret. Siger til ham, at næste gang, han er så stresset, så må han godt sende mig en SMS, så jeg ved, hvad jeg skal købe ind. Jeg ved nemlig, at når min kæreste er stresset, så er der intet bedre han ved, end en god gang lasagne til middag. I aften står den altså kun på sellerisuppe!

P.S.: Tak til https://www.soundstorexl.com/ for at have hans grej på lager – så stresser han da ikke over det.