En dag med lystfiskeren

Du kender sikkert nogen, som bruger det meste af deres tid på at fiske eller måske bare nyder det ret så meget og får fritiden til at gå med det. For folk udefra kan det måske godt virke lidt underligt, men hvorfor er det egentlig lige, at det er så fedt at fiske? Det ser måske kedeligt ud og virker da ikke som noget, som kan være særlig interessant, men trods det er det manges foretrukne metode til at stresse af med, så der må jo være noget om snakken.

En perfekt måde at koble af på

Lystfiskeri er dog mere end bare at sidde og kigge på vandet eller bare vente på, at man fanger fisk. Nogle folk vil sige, at det tager jo lang tid og man sidder og keder sig. Man kan jo bare finde nogle fisk nede i supermarkedet, men hvis man siger sådan, så har man misforstået hvad fiskeri egentlig går ud på. Lystfiskeri er nemlig ikke bare at man gerne vil fange fisk, men nærmere en alternativ form for meditation. Det er nemlig ikke for at få så mange fisk som muligt, men for at fuldstændig rydde hovedet og bare sidde og tænke over livet og en masse forskellige ting. Når man lever en travl hverdag, så er der ofte bare brug for, at hovedet lige for tid til at følge med og behandle alle de nye indtryk, som man dagligt får. Det er sundt for helbredet både fysisk med den friske luft, men også mentalt.

En hobby med mange aspekter

Det siges også ofte, at lystfiskeren da må kede sig ihjel, for der er da ikke noget at lave i sådan en hobby. Det er jo bare at sidde med en pind. Det er også så forkert, som det snart overhovedet kan være. Der er nemlig mange forskellige facetter i fiskeri og man keder sig aldrig, når man udforsker nye sider, som man slet ikke kendte. Der er mange måder at fiske på og der er også skrevet mange tykke bøger om det, så man løber ikke tør for ting at give sig til. Der er altid en god grund til at tage på fisketur – og det er at sidde stille og eftertænksom på kanten af en å og nyde en lille skarp dram fra lommelærken.