Energimærkningen skal være på plads

Når man skal sælge sit hus skal man have lavet en energimærkning. Det er lovpligtigt for at kunne sætte en bolig til salg, sådan har det været side 2010 – en bolig kan ganske enkelt ikke sættes til salg uden et gyldigt energimærke.
Energimærket har til formål at give køberen af huset et overblik over hvor energieffektivt boligen er, det vil sige at man som køber får indsigt i følgende:
- Hvad koster huset i varme
- Hvad koster huset i el
- Hvad koster huset i vand
- Hvor velisoleret er huset
- En plan for at kunne forbedre huset
Dette er væsentlige ting som kan bruges af en ny køber til at vurdere huset ud fra et energimæssigt synspunkt. Det er ikke helt ligegyldigt om huset opvarmes via et oldgammelt oliefyr, eller om det er via et moderne anlæg til jordvarme. Det er heller ikke helt lige gyldigt om der er isoleret efter de nuværende standarder i huset, eller om det er de standarder fra 1950’erne. Det kan betyde en kæmpe forskel for varmeregningen.
Samtidig får man en plan/vejledning til eventuelle energimæssige tiltag man med fordel kunne udføre på huset, således det ville blive endnu bedre – rent energimæssigt. Når man skal regne ud om det så kan betale sig at udføre disse forbedringer, skal man blandt andet set på tilbagebetalingstiden, det vil sige den tid, som det tager inden investeringen er betalt hjem igen.
Eksempelvis er det ikke helt lige meget om man investerer 10.000 kroner og sparer 100 kroner om måneden eller om man investerer 10.000 kroner og sparer 1.000 kroner om måneden. I det ene scenarie tager det 100 måneder inden det er betalt hjem igen, mens i det andet scenarie er der tale om en tilbagebetaling på 10 måneder.
Man kan læse mere omkring energimærket på Bolius side.