Gode spil til haven

Når vejret er så godt, som det har været her i Danmark i maj og juni måned, så er det bare med at komme udenfor og nyde det. Og hører man nu til den type mennesker, som ikke bare kan sætte sig stille ned og nyde solens stråler, men hellere vil være lidt aktiv og have det sjovt samtidig med, så kunne det være en god idé at investere i nogle gode spil til haven.

Spil til både børn og voksne

Der er i sagens natur spil, som egner sig bedst til voksne og spil, som egner sig bedst til børn. Og så er der nogle spil, som kan benyttes lige godt af både børn og voksne. Så I skal selvfølgelig tage et kig på spillene og hvilke aldersgrupper de passer til, så I får nogle spil, som passer lige netop til jer.

Klassikerne

Nogle af klassikerne inde for havespil er sådan noget som stangtennis, petanque og kroket. Det er alt sammen spil, som ikke kræver særlig meget plads og derfor vil kunne spilles i stort set alle have. Et spil som f.eks. rundbold kræver nok en del mere plads, end de fleste har hjemme i haven. Så det vil nok være bedst, hvis I bor i nærheden af en boldbane eller lignende.

En nyhed

I spil som har vundet gevaldigt frem over de senere år er stigegolf-spillet (ribbegolf). Det kræver ikke særlig meget plads og er lynhurtigt at lære at spille. Som med så meget andet bliver man selvfølgelig dygtigere jo mere man øver sig, men det er et spil, som man kan gå i gang med lige med det samme uden nogen forkundskaber.

Stigegolf går ud på at kaste nogle bolde, som holdes sammen af en snor hen mod en stige (ribbe) med tre trin. De bolde som bliver hængende på trinene, får man point for. Og mere kompliceret er det faktisk ikke.

Stigegolf er blevet vældig populært og er en af de større nyheder indenfor de senere år.

Det er hyggeligt at spille sammen

De fleste synes, at det er hyggeligt at spille nogle gode spil sammen. Og kan man samtidig kombinere det med at komme udenfor og nyde det gode vejr, så er det jo helt perfekt.