En god livsforsikring

Det var vores bankrådgiver, der med en mere eller mindre henkastet bemærkning gjorde mig opmærksom på, at jeg burde tegne en god livsforsikring. Det har aldrig været aktuelt før, men nu var mine kommende kone og jeg i banken for at overbevise vores bankrådgiver om, at banken skulle låne os til udbetalingen på et hus. Det er jo ikke altid, det er muligt, vel?
Sagen er, at vi har valgt at gifte os, fordi Merete og jeg nu venter vores første barn. Det er også den situation, der gør, at vi er nødt til at se os om efter en bolig med mere plads, for vi har i de tre år, vi har boet sammen, levet i en lille toværelses på bare 48 kvadratmeter.
Mens vi har været under uddannelse har det været fint nok, men nu har vi i et stykke tid begge to været færdige med studierne og er begyndt at tjene fornuftige penge. Det var også på den baggrund, at vi for ikke så længe siden besluttede, at vi gerne ville have et barn sammen, så vi begyndte at arbejde på det i den tro, at der jo sagtens kunne gå et godt stykke tid, før projektet lykkes.
Men allerede en god måneds tid efter at p-pillerne var blevet smidt ud kunne vi konstatere, at Merete var gravid. Vi var – og er – meget lykkelige for det begge to, men nu har vi som sagt fået travlt med at finde noget nyt at bo i.
Som nævnt var det bankrådgiveren, der kom ind på det med en livsforsikring, for skulle der ske noget helt uventet, kan sådan en forsikring jo betyde, at den efterlevende kan blive boende i det hus, vi nu skal ud at finde. I øvrigt er jeg generelt mest tryg ved IF Forsikring. Heldigvis endte mødet i banken med, at vores rådgiver med et smil kunne fortælle os, at banken gerne ville være behjælpelig med finansieringen af et hus til os.
Så nu har vi travlt med at trave rundt til alle byens ejendomsmæglere og kigge på salgsopstillinger. Heldigvis er de fleste af disse opstillinger så tydelige og klare, at man hurtigt kan få et overblik over de samlede udgifter ved at eje det pågældende hus. Både ejendomsskat, diverse afgifter og den nødvendige husforsikring er i de fleste tilfældet regnet med i den månedlige udgift som husejer.
Merete og jeg har efter de første tre-fire dage med boligjagt fået dannet os et godt overblik over, i hvilken retning vores ønsker går. På forhånd mente vi nok, at vi vidste, hvad vi ville have, men beskrivelserne af forskellige hus får alligevel én til at få øjnene op for forskellige kvaliteter ved boliger, som vi måske ikke helt havde tænkt på tidligere.
Så lige i de her dage snakker vi stort set ikke om andet end huse og vores kommende familie. Jeg skal ærligt indrømme, at det ikke er uden stolthed, at jeg også tænker på, at vi skal sørge for at få tegnet en familieforsikring, der dækker os alle tre. Det er tanken om, at vi nu snart bliver til en rigtig familie, der gør mig lidt stolt.